Om Mindbody

Jeg hedder Henrik Kullas og er ejer af klinikken MindBody, som er en kropsterapeutisk klinik. Hos mig er titlen ikke vigtig, da det er min holdning at mennesket bagved indeholder så meget mere. Jeg er uddannet fysiurgisk massør hos AM Massageskole, og Kropsterapeut med Masterclass overbygning fra Totum – Skolen for kropsterapi.

Jeg arbejder tæt sammen med Terapeuterne på Gammel Kongevej 143 på Frederiksberg, her hjælper vi mennesker ud fra at kroppen og sindet hænger sammen. Derudover sparrer jeg med andre behandlere, så vi sammen kan tilbyde den bedste behandling til vores klienter. Er desuden tilknyttet et middelstort firma, hvor jeg hjælper deres ansatte igennem fysiske udfordringer, som målbart nedbringer sygefraværet og stress relaterede situationer.

Ved siden af min klinik, underviser jeg hos Totum – Skolen for kropsterapi. Jeg uddanner kropsterapeuter på grunduddannelsen og videreuddanner dem på overbygningen Masterclass. Jeg er desuden tilknyttet FC Nordsjælland på elite pigehold fra U13-U16 samt Superliga holdet.

En behandling er baseret på dybdegående pulserende massage, åndedrætsteknikker, aku- og zonetryk, og eventuelt samtaleterapi, der tilsammen har rigtig god indvirkning på kroppens helbredende egenskaber. Det er selvfølgelig med indføling og i tæt samspil med dig. Nogle tryk kan forekomme smertefulde, men ved guidening til en fri vejrtrækning lærer du at slippe smerten og spændet, og din fornemmelse vil blive en mere fri muskel. Derfor kan jeg hjælpe dig med at gå fra at have smerter et sted til at blive smertefri. Et frit åndedræt er første skridt mod en fri krop og et frit sind.

Jeg vil med min behandling komme ind til den dybere årsag til spændinger/smerter i kroppen, og med din hjælp rette op på ubalancer og skævheder, synlige som usynlige. Jeg lægger vægt på en vedvarende effekt i behandlingen, men du skal være klar på at ændre gamle vaner og tanker, så vil du opnå et meget større resultat af behandlingen.

Jeg udvikler og uddanner mig løbende indenfor mit fag, for at holde mig opdateret og dygtiggøre mig til gavn for dig.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål som ikke besvares på siden.

Tlf.nr. 2324 1019 – Mail: henrik@mindbody.nu

Henrik Kullas

Henrik Kullas

Mobil – 23 24 10 19

E-mail – henrik@mindbody.nu