Hvad er en behandling

Til at starte med vil jeg spørge ind til din situation, og hvordan jeg kan hjælpe dig. Derefter foregår behandlingen på en briks under et tæppe/håndklæde iført undertøj.

Formålet ved behandlingen er at rette op på ubalancer og skævheder, synlige som usynlige, som er årsag til smerter og følelsen af nedsat bevægelighed. Jeg løsner din krop ved brug af forskellige teknikker. Pulserende bevægelser, akupressur og triggerpunkttryk. Jeg guider dig undervejs til en fri og kontrollerende vejtrækning. Jeg vil lære dig at blive bevidst om et spænd og ved min hjælp kunne give slip. Undervejs vil du opleve at jeg kan få dig til at gå fra smerte til at blive smertefri i enkelte områder.

Denne behandlingsform er især effektiv, fordi kroppen bliver behandlet med en holistisk tilgang. Hvis vi tager udgangspunkt i ryggen, vil de fleste behandlingsformer behandle på problemet, altså der hvor smerten er. En kiropraktor vil f.eks. manipulere din lænd. Du vil måske opleve, at trykket letter og smerten forsvinder for et stykke tid. Hvis problemet ikke sidder i lænden, men er resultatet af en mange års skæv fodstilling eller et spænd mellem skulderbladene, vil smerten vende tilbage i lænden efter et stykke tid. Det er derfor vigtig at arbejde med kroppen som helhed (holistisk).

På samme måde er det med det psykiske. Hver en følelse har et kropsligt aftryk. Hvis du er trist, vil dine skuldre være trukket op og frem, dit hoved hænger og du er let foroverbøjet. Den kropslige struktur er forbundet til følelsen. Hvis du ikke bliver bevidst om de spændingsforhold, kan de blive permanente. På samme måde sker det, hvis du er stresset. Din vejrtrækning bliver overfladisk og anstrengt, og kroppen får iltmangel, og du får hovedpine, bliver udmattet osv. Vejrtrækningen er derfor det vigtigste i en behandling.

Et frit åndedræt er første skridt mod en fri krop og et frit sind.